søndag den 3. november 2013

Blog i Markedsføring 03.11.2013:
http://markedsforing.dk/blog/2013/11/03/ydmygelsernes-markedsplads
Ydmygelsernes markedsplads
Valgkamp er – næsten som ”Forsidejagten” i drengebladet M – ensbetydende med, at de stakkels kandidater må nedværdige sig til at tigge vælgerne om stemmer. Det er ikke altid lige kønt.
Al markedsføring handler grundlæggende om at lokke målgrupper af lemminger til at købe noget, de ikke aner, de savner. At forføre alle os små forbruger-gnavere til at blive opmærksomme på en vare, få lyst til at købe den, identificere os via dens signaler og i bedste fald pile ud i verden og anbefale den til alle de andre lemminger. ”Køb denne jordnød og bliv en lykkelig gnaver”.

tirsdag den 22. oktober 2013

Interview i Markedsføring 22.10.2013
LinkedIn er ikke bare en jobbørs

Det professionelle sociale medie LinkedIn opfattes ofte bare som en slags jobbørs, hvor man højglanspolerer cv’et for at blive opdaget af de spændende virksomheder. Men LinkedIn er meget mere end det. Læs her hvordan en bureaudirektør bruger LinkedIn – og hvorfor.

Af Susanne Ingemann
Kommentar i Markedsføring 22.10.2013

Kommentar:

Sportssponsorer skal fighte for opmærksomhed

Det kræver topform og mentale muskler, hvis man som sponsor på et stort sportsevent skal have værdi for pengene. Sponsoratet skal gå hånd-i-hånd med en aktiv salgsindsats på eventet, masser af dialog og fysisk tilstedeværelse. Sportssponsorater må ikke opfattes på linje med eksponering i traditionelle annoncekanaler – så er sponsorater i hvert fald ikke pengene værd.

Af Jakob Dreyer
Adm. direktør i reklame- og PR-bureauet Dreyer+Kvetny.

KMD IRONMAN Copenhagen 2013 den 18. august blev sponseret af blandt andre ”KMD – it med indsigt”. Vidste du det, kære læser? Og ved du i øvrigt, hvem KMD overhovedet er, hvad virksomheden sælger, og hvordan dens logo ser ud?
 
Bevares, måske du er lovligt undskyldt. Uanset om du fulgte KMD Ironman den ene dag i København eller ej, bemærkede du måske slet ikke sponsoren KMD, der sikkert havde betalt formuer for, at netop du skulle bemærke virksomhedens brand. Præcis hvor meget sponsoratet kostede, er det ikke lykkedes at lokke ud af KMD IRONMAN Copenhagen.

søndag den 6. oktober 2013

Interview i Erhvervsmagasinet NINEtoFIVE december 2012,
http://magasinet9-5.dk/artikel/jakob-dreyer-krisen-laerte-reklamebranchen-ydmyghed

Jakob Dreyer: Krisen lærte vores branche ydmyghed

Af Steen Uno

De reklamebureauer, der i dag er kommet ud på den anden side af krisen, er mere professionelle og mindre forkælede, end før bunden røg ud af markedet. Bureaudirektør Jakob Dreyer åbner døren på klem for et indblik i branchens maskinrum, hvor livremmen er strammet et par huller ind.
 
Interview i Markedsføring 15.08.2013
http://dreyerkvetny.dk/wp-content/uploads/2013/09/Jakobs-artikel.pdf

Skal brands stille krav til forbrugerne?

Glem alt om, at kunden altid har ret. Nu blæser der nye vinde, lyder det fra den international trendspotter-virksomhed, Trendwatching. Her mener man, at fremtiden tilhører brands, der stiller krav til forbrugerne og deres adfærd. Dansk kommunikationsekspert kalder tanken smuk, men…

Af Susanne Ingemann
sit@markedsforing.dk

Som regel vil brands og virksomheder gerne bryste sig af, at de lægger stor vægt på kundetilfredshed. At de hele tiden har kunden i centrum, og at de gør alt, hvad de kan, for at bedst muligt at servicere kunderne, komme dem i møde og give dem det, de vil have.

Men ifølge den globale trendspotter-virksomhed, trendwatching.com, bør kommercielle brands begynde at stille krav til forbrugerne. Krav om at forbrugerne skal agere på en bestemt måde – også selv om det måske er besværligt, dyrere eller bare irriterende - hvis de vil have det fulde udbytte af, hvad brandet tilbyder.
Blog i Markedsføring 06.10.2013:
http://markedsforing.dk/blog/2013/10/06/gutterm-nd-snydt-brand-hyldest
Guttermænd snydt for brand-hyldest

Hjemmeværnet udfører et prisværdigt stykke arbejde. Men de camouflageklædte hverdagshelte bliver ikke belønnet med folkeopinionens respekt og tak. Bliver historien om HJV da fortalt forkert?

Sommer i Danmark er ensbetydende med folkerige, udendørs events. Alene København lagde gader, parker og kanaler til bla. Ecco Walkathon, Arla Food Fest, KMD Ironman Copenhagen og Nykredit Copenhagen Marathon. Bornholm gav os endnu et rekordbesøgt Folkemøde. Og læg dertil alle landets musikfestivaler, kræmmermarkeder, MC-træf, dyrskuer, spejderlejre, gymnastradaer, byfester og tilsvarende, hvor titusindvis af grillpølse-hungrende og solsvedne danskere stimler sammen på alt for lidt plads.
Blog i Markedsføring 29.06.2013:
http://markedsforing.dk/blog/2013/07/29/strandg-ster-dr-mmer-da-ikke-om-spegep-lse
Strandgæster drømmer da ikke om spegepølse?
Sommertiden er højsæson for aparte reklamer indrykket i uforståelige valg af media. Men bare fordi indrykning er billig i ferietiden, behøver annoncører altså ikke udsætte sagesløse danskere for budskaber helt ude af kontekst.
Indrømmet: Dette er et blogindlæg produceret i sommerferie-mode. Tænkt og skrevet i dén lette genre, som hverken vælter regeringer, beviser UFO’ers eksistens eller afslører, hvor Pagtens Ark står gemt.

torsdag den 15. august 2013

Interview i Børsen og Markedsføring 15.08.2013
http://mediemarked.borsen.dk/markedsfoering/artikel/1/263545/artikel.html
http://markedsforing.dk/artikler/kampagner/skal-thorning-vende-burgere
 
Skal Thorning vende burgere?
 
Af Susanne Ingemann

Den norske statsminister Jens Stoltenberg agerede for nylig taxachauffør i Oslos i et valgreklame-stunt for Arbeiderpartiet. Stuntet har vakt international medieinteresse, og også fået en del kritik med på vejen, men en dansk ekspert kalder ideen grundlæggende sympatisk.

mandag den 8. juli 2013

Blog i Markedsføring 18.06.2013:
http://markedsforing.dk/blog/2013/07/08/rets-grimmeste-oplysningskampagne
Årets grimmeste oplysningskampagne?
Fødevarestyrelsen demonstrerer grillstegt amatørisme og løsagtig omgang med skattemidlerne i kampagnen ”Hold pølsen ren”, som styrelsen da også selv har fremstillet. Lad os be’ til, at kampagnen er en practical joke – men oplev selv hér http://alturl.com/4fkwk, hvor galt det går, når ministerielle embedsmænd sparer reklamebureauet væk og leger selvfuldkomne AD’ere.
Denne anmeldelse af Fødevarestyrelses kampagne ”Hold pølsen ren” ville jeg gerne have formuleret på en kultiveret og konstruktiv måde. Det lykkedes mig ikke. Ej heller er det særlig kønt at stå på sidelinjen og pege fingre af andres hårde arbejde og behjertede forsøg på at gøre en positiv forskel. Men jeg kan ikke lade være.

tirsdag den 18. juni 2013

Blog i Markedsføring 18.06.2013
http://markedsforing.dk/blog/2013/06/18/kapitalister-forkl-dt-i-demokratiets-folkedragt

Kapitalister forklædt i demokratiets folkedragt
Lobbyister, der ganske åbenlyst arbejder for at fremme en sag, udgør ingen trussel mod Folkemødet. Snarere bør Bornholm forsvare sine kyster, hvis stedse flere regulære virksomheder med rent kommercielle interesser bruger Folkemødet til markedsføring iklædt NGO-camouflage.  

Weekendens folkemøde på Bornholm udgjorde en næsten rørende hyldest til Danmarks fundament, demokratiet. Politiske partier, interesseorganisationer, bevægelser og foreninger mødte hinanden og folket - og diskuterede holdninger, luftede visioner og udvekslede synspunkter. Påvirkede hinandens livssyn med gode argumenter, inspirerede hinanden med nye tanker og sejlede senere hjem med stof til eftertanke.